Voksne i terapi

Når livet bliver udfordrende, er det svært at stå alene med. Der er behov for at dele alt det tunge med andre, for det er svært at bære selv. Måske oplever du:

  • Manglende energi og overskud til hverdagen
  • Tristhed
  • Manglende tro på eget værd og kunnen
  • Udfordringer i dit familieliv, dit parforhold eller i andre relationer
  • Manglende lyst og overskud til at være sammen med andre
  • Føler dig forvirret og har svært ved at træffe valg
  • Ensomhed

Måske har dette stået på så længe, at det har ført til symptomer på angst, stress, depression eller spiseforstyrrelse.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

I samtalerne møder jeg dig på det, der udfordrer dig lige nu og her. Det som du gerne vil blive klogere på og bedre til at håndtere på en mere omsorgsfuld og ikke så opslidende måde. Måske sidder du fast i uhensigtsmæssige mønstre og vaner, der har været hjælpsomme for dig tidligere i livet, men som nu spænder ben for, at du kan leve det liv, du egentlig ønsker.

Som psykolog møder jeg dig lige der, hvor du er. Det er min opgave at skabe rammerne for, at vi i terapien tager fat i lige netop det, du har brug for. Jeg ser terapien som et samarbejde, hvor du har mulighed for at snakke om det, du oplever som belastende, og hvor jeg med min psykologfaglighed kan hjælpe dig til at opnå en mere nuanceret forståelse. Dette på en måde, så det bliver nemmere for dig at forholde dig til det, du står i.

Min fornemmeste opgave er at hjælpe dig med at give dig selv plads til, at du kan være den, du er, med alt det, du indebærer. Dette på en måde, så du oplever glæde, overskud og energi til hverdagen og livet i det hele taget.