Som nogen af jer måske har set på Facebook og Instagram, var jeg i slutningen af august på videreuddannelse. Det er vigtigt for mig løbende at blive skærpet på mine terapeutiske færdigheder og mine arbejdsmetoder. Dét kursus, jeg var på i Oslo, bidrog i høj grad her til.

Det her kursus havde jeg længe set frem til. Kurset var nøje udvalgt, og jeg valgte at rejse helt til Oslo for at lære nyt. Men hvorfor rejse så langt? Det gjorde jeg fordi, at der i Oslo er et par rigtig dygtige psykiatere og terapeuter, hos hvem det skinner igennem, at de brænder for at arbejde med det her område – mentalisering og mentaliseringsbaseret terapi – hver især indenfor deres område, som er hhv. behandling af spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser. Og jeg måtte altså lære noget direkte fra dem. De to, der stod i spidsen for kurset var Finn Skårderud og Sigmund Karterud. Og som I jo ved, har jeg igennem en lang årrække arbejdet med behandling af spiseforstyrrelser. Finn Skårderud er en mand, som har en tilgang til behandlingen af spiseforstyrrelser, som jeg er helt på linje med og læner mig op ad i min egen behandling af personer med spiseforstyrrelser. Så det var lidt som at komme på kursus hos ”the man” i behandlingen af spiseforstyrrelser. Ret fedt!

Men altså, hvad er det der mentalisering egentlig?

Mentalisering handler om at forstå egen og andres oplevelser og handlinger ud fra mentale fænomener. Mentale fænomener er antagelser, følelser, holdninger, ønsker, intentioner, tanker, mål, drømme, osv. Mentalisering foregår automatisk og nærmest hele tiden uden, at vi er bevidste om det. Hvis samtalen med en anden glider derud ad, er det ikke eksplicit i vores bevidstheds, at vi mentaliserer. Vi tilpasser her naturligt vores handlinger til det, der sker i samtalen, uden at det kræver et mere eksplicit fokus omkring det. Men hvis der opstår bump i samtalen i form af misforståelser eller uoverensstemmelser, bliver vi mere opmærksomme på det, der sker hos os selv, hos den anden, hvad det jeg gør, gør ved den anden og vores relation. Det der sker her er eksplicit mentalisering. Det der sker, når vi mentaliserer eksplicit er, at vi overvejer og reflekterer over vores egne og den andens mentale tilstande i situationen. Det er her vi stopper op og tænker mere eksplicit over, hvad der kan ligge bag det den anden siger og gør: Hun bliver pludselig så stille – mon hun blev ked af det jeg sagde lige før? Sådan kan vi eksplicit reflektere over vores egne og andres mentale tilstande, og ved at fremsætte refleksionerne overfor hinanden, kan vi blive klogere på det, der sker imellem os – at forstå misforståelsen. Mentalisering beskrives også som at forstå misforståelser og at have sind på sinde. Altså at vi ser bag om det umiddelbare udtryk for at forstå de mentale tilstande, der ligger bag.

Hvorfor er det vigtigt at kunne mentalisere?

Evnen til at kunne mentalisere er vigtig for at kunne opretholde vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Når vi mentaliserer, ser vi tingene fra den andens perspektiv samtidig med, at vi holder fast i os selv og vores eget perspektiv. Herved får vi større indsigt i vores egne tanker og følelser og heraf en bedre fornemmelse af, hvad der ligger bag vores egen adfærd. Det at have den andens perspektiv med giver samtidig en større bevidsthed om, hvad der rører sig hos andre og heraf har mentaliseringen en effekt i forhold til vores følelsesregulering. Det at være opmærksom på hvad er sker ovre i den anden, skaber større indsigt i relationen og bliver heraf afsæt for at kunne regulere følelser. Den følelsesmæssige intensitet kan således reguleres, når vi mentaliserer.

Vores evne til at mentalisere har betydning for, hvordan vi har det

Vores evne til at mentalisere har stor betydning for, hvordan vi har det, og for den måde vi fungerer i relationer på. Når vi ikke har det godt, er vores evne til at mentalisere påvirket. Det kan være svært at forholde sig nuanceret til det, der sker på en måde som kan regulere vores følelser – eks. følelsen af ikke at være noget værd, ikke at du til noget, ikke at være elsket, osv.

Som psykolog er det min fornemmeste opgave at hjælpe der, hvor evnen til at kunne mentalisere er udsat. Der hvor det kan være svært at skabe mening og at kunne forstå – både dig selv og det, der sker i relationen til andre.

Så næste gang, du oplever ikke at blive forstået eller at forstå – prøv at stoppe op og reflektere over, hvad var det lige der skete – hos mig, hos den anden og imellem os?

Med ønsket om en skøn dag til jer alle!

Kh. Dorthe